Hvad skal Apple bruge Ping til?

I går lancede Apple en masse nye produkter: ny iPod Nano, ny iPod Shuffle, ny iPod touch, nyt Apple TV, iTunes 10 og Ping. Jeg tror på at Apple vil tjene ekstra meget på Ping.

Hvad er Ping

Ping er Apples nye sociale medie for musik. Som Steve Jobs sagde er det en slags “Facebook og Twitter møder iTunes”.

Det er muligt at følge dine favorit kunstnere, som vi kender det fra Twitter, så du kan følge med i hvad de snakker om, lytter til, nye numre og hvor de holder koncerter osv..

Ping

Hvordan vil Apple tjene stort på Ping?

Når jeg starter min Mac, åbner jeg altid Mail, Safari og Tweetie. Mail for at tjekke mails, Safari for at tjekke nyheder og Facebook, og Tweetie for at at tjekke Twitter. De er mine uundværlige programmer. Jeg har ikke iTunes åbent særlig meget og jeg tror mange har det på samme måde.

Apple tjener milliarder af dollars på iTunes og har potentiale til at tjene meget mere. Apple vil først og fremmest have flere til at bruge iTunes oftere, og det skal Ping sørge for. Det slog mig nemlig da jeg tændte min Mac i dag, at jeg også åbnede iTunes for at tjekke min Ping, mens jeg åbnede mine andre yndlingsprogrammer.

Og hvad betyder det så for Apple? Det betyder at de har flere potientielle købere hver eneste dag, siden der er flere der vil have iTunes åbent og kørende.

Men det er langt fra alt. Hvis en person du følger eller en af dine venner køber en sang på iTunes, vil du automatisk se det i dit feed og du kan vælge at købe det direkte fra dit feed. Du vil i højre side af iTunes se en Chart over de mest købte sange blandt dine venner. Og kunstnere kan også anbefale dig sange at høre (læs: købe).

Konklusion

Ping er på alle måder et intelligent træk af Apple. De styrker deres brand og de får flere brugere/kunder.

Og tidspunktet kunne ikke være bedre. Google jagter stadig et godt social netværk, efter at både Google Buzz og Jaiku er blevet erklæret dødt. Derfor tager Apple føringen i magtkampen mod Google.

Kan andre bruge samme strategi?

Strategien er skam set før, men ikke i denne skala (så vidt jeg ved). Hvis du ejer en webshop kunne du jo overveje at få lavet en lignende løsning. Hvis det bliver lavet på den rigtige måde, er jeg sikker på at det vil øge omsætningen.


Kunne du lide denne artikel, ville det gøre mig meget glad, hvis du gad at dele den med andre. Det giver mig motivation til at skrive.

— Morten Kaltoft

4 kommentarer til “Hvad skal Apple bruge Ping til?”

  1. ulstrup says:

    Det er muligt at Apple kommer til at tjene flere penge på Ping, men jeg har svært ved at se den sociale del af projektet.

    Jo, du kan se hvad dine venner køber, toplister, m.v. men principielt er der tale om push marketing. Hvad får brugeren ud af Ping? Hvor er fordelen for brugeren?

  2. @ulstrup Ja, det er ikke fordi at Ping er så socialt som Twitter eller Facebook, men jeg tror ikke at Apple prøver at flytte brugere fra Twitter og Facebook til Ping.

    Værdierne i Ping ligger i at være tættere på kunstneren og musikken, ved at kunne se, hvad andre hører/køber og hvilke koncerter de skal til. På den måde får man også inspiration.

    Det er i høj grad push marketing, som du siger.

  3. Jeg er stadig meget ny til iTunes, da jeg ikke har haft behov for det før nu, hvor jeg har anskaffet en iPhone 4.

    Ideen med Ping lyder spændende, men jeg tror absolut ikke, at jeg vil åbne iTunes sammen med alle de andre programmer. Nærmere, hvis jeg kunne få feedet ind i Tweetdeck, så ville det være noget andet.

    Måske jeg bare er unormal, men har altid været lidt træt af at være bundet så hårdt op i iTunes, når man anskaffer noget fra Apple. Foretrækker altså blot at tilslutte min enhed og føre filerne over, men jeg er selvf. også en lidt mere hardcore og nørdet bruger end normalen.

    Kort sagt, jeg vil være træt af at skulle have flere programmer åbne for at holde styr på det sociale – derfor er jeg vild med Tweetdeck.

  4. Der er jeg lidt af modsat mening. Ingen i mit netværk bruger Ping. Når jeg spørg om de bruger, aner de faktisk ikke havd det er…

    Jeg tror de får succes med iPod Nano, men ikke med de andre produkter. Hvert fald ikke lige så stor som man venter.

Skriv en kommentar