Opera mini sendt til iPhone App Store

Så skete det endelig: Opera Software sendte deres Opera Mini browser af sted til godkendelse hos mægtige Apple og deres App Store. Og jo – den ER “fast like a rocket!”

Hvorfor vælge Opera Mini

Som mange nok ved, er jeg stor fan af den norske browser Opera. Jeg er ikke affiliate-partner med Opera Software – jeg kan bare lide deres produkter.

Derfor var det selvfølgelig en glædelig nyhed, da de fremviste Opera Mini ved Mobile World Congress tilbage i februar.

Opera er min klart yndlings-browser på min computer, og det er der flere grunde til.

  • Det er verdens hurtigste browser
  • Flot design gør oplevelsen bedre
  • Opera Speed Dial – en slags startside
  • Opera Link er genialt, hvis man ejer flere computere eller vil tage backup
  • Alt er indbygget, hvilket vil sige, at man ikke skal downloade ekstra plug-ins og tilføjelser *host host Firefox*

Hvad er Opera Mini?

Opera Software har udviklet to slags mobile browsere: Opera Mini og Opera Mobile.

Opera Mini er verdens mest populære browser, med over 50 millioner brugere og fungerer på de fleste platforme. Opera Mini bruger en speciel komprimerings teknologi, så siden ikke indlæses på telefonen, men bliver sendt til telefonen fra en Opera server, og kan derfor øge download-hastigheden op til 90 %. Derudover kan man synkronisere med Opera Link – en fed detalje.

Opera Mobile er en bedre version af Opera Mini. Denne browser har alle de samme funktioner, men differentierer sig fra Mini, ved at indlæse sider som en normal browser. Til gengæld har man mulighed for at bruge Opera Turbo i Opera Mobile, som kan øge hastigheden på siderne med op til 80 %. Dertil er Opera’s debugging-tool, Opera Dragonfly, også indbygget i Opera Mobile.

Opera er verdens hurtigste og findes på næsten alle platforme, hvilket skyldes fantastisk innovation. Se bare disse tal:

Mobil browser statistik

Mobil browser statistik

Dog er tallene lidt svære at forklare. Hvorfor er BlackBerry ikke i top 4 i dets hjemland, Canada? Og det samme med PSP, som ikke er at finde på listen i Japan? Og hvordan kan Opera dominere Nigeria med 94 %?

Opera Mini til iPhone

Her er lidt eksklusive screenshots af applikationen


iPhone applikation Opera Mini


iPhone app Opera Mini


Opera iPhone applikation


Opera Mini iPhone app


Opera Mini iPhone Speed Dial


Opera Tabs iPhone

Opera Mini vs. Mobile Safari

Den største forskel er selvfølgelig hastigheden. Denne video viser glimerende det, som skal vises:


Kunne du lide denne artikel, ville det gøre mig meget glad, hvis du gad at dele den med andre. Det giver mig motivation til at skrive.

— Morten Kaltoft

Skriv en kommentar