En anden form for SEO

Normalt søgemaskineoptimerer man for at ranke højere på ord, hvor der er meget konkurrence.

Det kan være en lang og svær proces at ryge til tops, men jeg har indset, at der er en anden slags søgemaskineoptimering, som er langt nemmere og giver et dig besøgstal et ordentligt boost (det er ikke noget blackhat)

Den normale fremgangsmåde

Normalt foregår SEO ca. via denne fremgangsmåde, hvis du optimerer mod eksempelvis søgeordet “iPhone”:

  • Et fænomen opstår. I dette tilfælde er det Apple, som laver en iPhone
  • Snakken går, og produktet bliver hurtigt populært
  • Så kommer iPhone på markedet, og butikkerne begynder at annoncere med, at de sælger den nyeste iPhone.
  • Du begynder også at optimere mod søgeordet, ved at skrive artikler om produktet og prøver at få links med gode anktertekster via eksempelvis aNyhed, men dine konkurrenter er kommet i forkøbet og historierne er derfor ikke interessante
  • Jo længere tid produktet har været på markedet, jo sværre er det at optimere mod netop det søgeord, og du indser, at du som forhandler er fortabt

En anden fremgangsmåde

I princippet er der intet nyt i denne fremgangsmåde, men der er mange, som ikke har fået øjnene op for effekten af denne type SEO endnu.

Koncept er at vende processen på hovedet.

  • Du indser, at du aldrig vil slå de store forhandlere så snart de begynder at optimere
  • Du begynder derfor at skrive artikler om den (måske) kommende iPhone. Rygter, beviser og teorier – jo mere jo bedre
  • Du får links via eksempelvis aNyhed, med gode anktertekster, hvor folk gerne stemmer på nyheder af den slags
  • Apple fremviser den nye iPhone og snakken går fra mund til mund og via de sociale medier. En masse mennesker bliver nysgerrige og alle begynder at søge efter information og billeder, hvor du ligger nr. 1, med et par links med gode ankertekster, nogle billeder og en masse tekster, hvor søgeordet indgår.
  • Nu begynder dine konkurrenter så at linkbuilde og optimere, men du har allerede taget en del gode links, så du har nemmere ved at holde den gode placering

Jeg synes selv, at konceptet er utrolig smart, og jeg fik først øjnene op for konceptet, da jeg skrev en artikel tilbage i februar om den kommende iPhone.

Jeg legede lidt med tanken, og da iPhone 4G blev fundet på en bar, var jeg desværre syg og havde derfor ikke mulighed for at skrive en artikel. Alligevel steg mit besøgstal med lidt over 400 %. Det fortæller vist lidt om effekten.

Google Analytics

Bemærk besøgstallet fra d. 19.-22. april


Kunne du lide denne artikel, ville det gøre mig meget glad, hvis du gad at dele den med andre. Det giver mig motivation til at skrive.

— Morten Kaltoft

11 kommentarer til “En anden form for SEO”

  1. Potter says:

    Ingen hokus pokus – hamrende logisk og ganske enkelt. Og hver gang jeg oplever det, så tænker jeg: hvorfor var det ikke mig der gjorde det?

    Så tak for at huske os på, hvor smart – og enkelt – det kan være.

    Potter

  2. Vadskær says:

    Sjovt du lige nævner “iPhone” som eksempel. Jeg lå faktisk nr. 1 på “iPhone” den dag, Steve Jobs annoncerede iPhonen. Min server havde rigtigt travlt de efterfølgende dage – og der var kontant afregning ved AdSense-kassen. Desværre varede det kort. Allerede efter et par dage var jeg overhalet af de større medier, men det var sjovt, så længe det varede. Og det var endda uden linkbuilding overhovedet.

  3. @Potter Tak for ordene. Ja, det er dejligt med lidt sund fornuft ;-)

    @Vadskær Wow det lyder da vildt, at du var nr. 1. Kan lige forestille mig et ordenligt boost i besøgende det ville give med sådan en placering :o)

  4. Frank says:

    Endnu et tricks noteret i min notesblok for begynder.

    Tak for det.

    Det er jo altid godt at være på forkant med tingene:-)

    MVH

    Frank

  5. Jeg kendte godt tricket, men det er rart lige at blive mindet om den fremgangsmåde. Jeg har tidligere benyttet mig af tricket i forbindelse med rygter om nye officepakker osv. det har virket på samme måde – dog uden de markante fremgange som du beskriver her :)

    Stor hilsen
    Christian

  6. Potter har ret, ganske logisk og enkelt :D
    Man skal bare være på mærkerne omkring nye tiltag indenfor den genre man gerne vil søgeoptimeres på..

  7. Christian says:

    Det samme gælder vel seo på dage som Morsdag, farsdag etc.

    Det gælder om at være i god tid.

  8. PeterPC says:

    Lyder som et udemærket tricks – det skal jeg lige tænketænke over. Som PC forhandler skal der jo godt nok noget til at filosofere over alle de tænkelige og utænkelige nye kombinationer af udstyr til PC… hmm… spændende indlæg…

  9. @Frank: Det var så lidt

    @Christian: Way to go! Man kan sagtens have flere bolde i luften på samme tid. Så skal en af dem nok give et boost

    @Felix: Præcis. Det kræver selvfølgelig at man kender markedet, men held er også vigtigt

    @Christian: Ja det gør det nemlig. Der er utrolig mange søgninger på dagen, men konkurrencen er også langt større, da det er noget som alle ved kommer

    @Peter: Følg med på sider som Engadget og TechCruch. Der bliver altid snuset lidt til produkter, som ikke er udkommet endnu, og så gælder det bare om at have lidt sund fornuft; så ved man hvad der bliver en succes

  10. Erik H. says:

    Spændende indlæg. Jeg søgte faktisk i går efter iPhone 5g og der var domænerne allerede taget, så det virker til at du har ret!

Skriv en kommentar