Skal man takke for retweet?

Jeg har ofte svært ved at bestemme mig, om jeg skal takke en person, når han/hun retweeter mit tweet. Jeg har brainstormet lidt over mulighederne, og har fundet frem til et fint alternativ.

Fordele ved at takke

For det første er det god skik at takke, når andre gør god reklame for dig og dit produkt, hvilket både gælder online og offline. Det indikerer, at du værdsætter personens handling.

Når personen føler sig værdsat, vil han med stor sandsynlighed retweete dig igen.

Ulemper ved at takke

Ulempen er, at mange vil opfatte dit tak som tomme ord og derfor spam, hvilket i værste fald kan resultere i, at du mister followers.
Hvis det er noget, som du kan leve med, kan du sagtens takke med et @reply, men jeg fraråder det nu alligevel.

Alternativer

Der findes flere alternativer, til at takke for et retweet.
Som jeg ser det, er der kun 2 alternativer, men har du forslag til andre alternativer, skriver vi det gerne på listen og giver et link til din side.

Direct message (DM)

En mulighed er at sende en besked (Direct message), hvori man takker for retweetet. Jeg synes dog, at det lyder som om man ikke har nosser til at sige ordentligt tak, og nøjes med denne mellemløsning. Derfor bør du ikke vælge denne løsning

Re-retweete

Dette er faktisk er meget sjov løsning, jeg kom i tanke om. Du kan som tak for retweetet vælge at retweete et af personens tweets. Så bliver det en “win win situation”.
Dette er den løsning jeg fremover vil afprøve

Ingenting gøre

Det er også bare en mulighed at ikke at gøre noget som helst. Nogen vil måske føle det arrogant, men det er det bestemt ikke. Du har vel travlt ;-)

Husk at retweete denne artikel – så retweeter jeg et af dine tweets!


Kunne du lide denne artikel, ville det gøre mig meget glad, hvis du gad at dele den med andre. Det giver mig motivation til at skrive.

— Morten Kaltoft

10 kommentarer til “Skal man takke for retweet?”

  1. Bare fordi en person er så venlig at retweete, syntes jeg ikke man skal føle sig forpligtet til at retweete en af personens tweets. Den filosofi med at man skal give, før man kan få og hvis man får skal man give kan jeg ikke li’.

    Man skal selvfølgelig være taknemmelig for folk der retweeter og derfor syntes jeg ikke det virker som spam, at sige tak offentligt, men syntes også DM er en fin løsning, da det virker lidt mere personligt. Problemet er dog, hvis den personer der retweeter, ikke følger en, så kan man ikke sende en DM..

  2. Personligt, så synes jeg såmænd det er god skik at sige tak. Synes ikke, man behøver at sige tak til alle enkeltvis, men kan samle sin tak i et tweet eller to.

  3. Jeg bliver ikke det mindste skuffet, hvis ingen takker mig for at retweete. Der går lidt rygvaskeri i det hele, hvis det hele handler om det, synes jeg.

    Jeg retweeter, hvis jeg ser et tweet, jeg synes er værdifuldt for dem, der er så venlige at følge mig. Et retweet bør ikke være “for venskabs skyld” – men for at give sine følgere noget af værdi.

    Faktisk burde jeg vel takke den originale afsender for at få mulighed for at retweete et godt budskab?

  4. @Jacob Ja du har faktisk meget ret i, at man ikke bør føle sig forpligtet.

    @Michael Enig. Det bliver også opfattet mindre som “spam”, når man samler det i et tweet.

    @Rosenstand Du har en god point i, at der går for meget rygvaskeri i det hele. Til gengæld synes jeg godt man kan give et retweet for venskabens skyld. Hvis man så kan kombinere det med at skabe værdi for følgeren, så er det jo perfekt ;-)

  5. Jeg kan altså ikke lade være med at at smide et link til mig selv http://blogs.co3.dk/kevinsteffer/post/er-twitter-saa-realtid-at-du-spammer/ som omhandler en problematik omkring retweets, som jeg synes man bør tage hensyn til i et eller andet omfang.

    Retweets er super gode, fordi man får tweets udenfor sit follower netværk ind i sin strøm – lad det dog blive ved det.

  6. @Kevin God artikel og intet problem i at du smider linket, når det nu har så god relevans i forhold til emnet :-)

    Jeg er fuldstændig enig i den problemstilling, som du forklarer i din artikel, og det er virkelig noget folk bør tænke over.

  7. Anja Lysholm says:

    Uh, er der ligefrem “takt og tone” inden for Twitter? Den slags har jeg aldrig været særlig god til. ;-)

    Jeg skriver af og til tak (med @reply) hvis det folk har RT’et er noget der er særlig vigtigt eller rart for mig at få ud til så mange som muligt, men jeg gør det ikke altid. Faktisk bliver jeg altid selv overrasket når nogen takker for et RT, for det forventer jeg på ingen måde. For mig fungerer Twitter sådan at folk RT’er noget de synes er interessant, eller evt. for at hjælpe hinanden, og det overrasker mig egentlig hvis nogen forventer tak for det.

    Men jeg er også sådan en der aldrig har en værtindegave med når jeg besøger nogen, fordi jeg aldrig selv kunne drømme om at forvente en, og når man tænker sådan, risikerer man selvfølgelig altid at træde nogen over tæerne. Jeg håber folk er lidt mere large på Twitter.

  8. @Anja Om man kan kalde det Twitter “takt og tone” er jeg usikker på, men dit eksempel med værtindegaven er ganske glimrende.

    Jeg mener ikke man er berettiget til at takke nogen, da man som standard bør regne med, at de retweeter for deres followers skyld.

    Jeg vil dog alligevel tillade mig at kalde det god skik at takke :-)

  9. Jeg hører nok mest til den gruppe der synes det er lidt overflødigt med at takke for retweet. Jeg forventer hvert fald på ingen måde et tak når jeg retweeter. Hvert fald ikke gennem twitter. Selvfølgelig er det dejligt når folk sætter pris på at man interesserer sig for hvad de har lavet.
    Men som Thomas er inde på skal der ikke gå “bytte bytte købmand” i det.

  10. Rasmus says:

    Nu er det godt nok et ældre indlæg, og tror lidt at det har ændret sig siden 2010.

    Jeg oplever at flere og flere takker for et RT på twitter og jeg må sige jeg gør det også selv, da jeg sætter stor pris på folk der retwitter det jeg skrver.

Skriv en kommentar